Har du brug for hjælp til at tackle udfordringer med personoplysninger?

Lena Salin tilbyder:

- Rådgivning om GDPR

- Støtte og hjælp til DPO

- Undervisning og netværk

Rådgivning og hotline

Hvis du sidder i en stilling, hvor du skal afklare, hvad din organisation må og ikke må med persondata, har du givetvis oplevet, at der opstår mange svære spørgsmål. GDPR og den danske lovgivning om databeskyttelse er ret så kompliceret og et område i løbende udvikling. Samtidig har de vurderinger, som du skal foretage, ofte stor betydning for din organisation. Du vil nok helst ikke være for skrap i din vurdering, men samtidig vil du også gerne undgå, at din organisation kommer til at køre over for rødt.

Måske har du en erfaren DPO, du kan trække på, og så bør du endelig inddrage vedkommende. Måske er du selv blevet DPO og er ved at opbygge erfaringer i jobbet. Hvordan det end er, kan du have brug for nogen at sparre med og søge råd hos. Som DPO har du eventuelt ikke prøvet at udføre DPO-tilsyn før og kan have brug for en hjælpende hånd. Eller du skal som GDPR-specialist skrive din første konsekvensanalyse (DPIA) og har brug for rådgivning om, hvordan du griber opgaven an. Alt dette og mere til kan jeg hjælpe med. 

Du har nu mulighed for at bestile abonnement på min GDPR hotline og få rabat. Vælg mellem de tre pakker her. Er det en konkret opgave, du har brug for hjælp til, sender jeg gerne et tilbud baseret på et estimat over den tid, der skal bruges til løsning af opgaven. Kontakt mig.


Du kan også vælge at deltage i et af mine kurser eller de workshops, jeg afholder. Dette er dog på ingen måde en betingelse for at benytte mig som rådgiver.


Som kunde eller kursist får du adgang til ekstra materiale på min informationsside databeskyttelse.dk.

Rådgivning, når du har brug for det


Jeg hjælper med konkrete spørgsmål og opgaver i forhold til GDPR og databeskyttelse, når du har brug for det.

Jeg tilbyder et støttende og hensynsfuldt samarbejde, hvor vi undgår, at GDPR medfører unødige benspænd.

Jeg kan sammen med jer gennemføre større opgaver som f.eks. en konsekvensanalyse vedr. databeskyttelse (DPIA). Jeg rådgiver også ved små og store ad hoc problemer, f.eks. ved brud på persondatasikkerheden.

Kontakt mig for en snak om, hvordan jeg kan hjælpe med din konkrete udfordring.

Løbende hotline via telefon eller mail


Hvis du gerne vil kunne trække på min viden i dit løbende arbejde, kan du tilmelde dig min hotline-tjeneste. 

Så kan du bare ringe eller maile, når du har et spørgsmål.
Med en afbalanceret tilgang hjælper jeg dig med at gøre GDPR operationelt.


Brug af hotline-tjenesten kræver tilmelding og en aftale om de praktiske forhold. Køb af et abonnement med rabat bliver også en mulighed.

Bestil abonnement på GDPR hotline og få rabat. Vælg mellem de tre pakker her.

Bistand til DPO

Som DPO står man ofte helt alene med svære vurderinger og beslutninger på et fagområde, som er ganske kompliceret.


Jeg tilbyder at hjælpe DPO'er med rådgivning både om den praktiske håndtering af DPO-rollen og juridiske spørgsmål. Enten i et skræddersyet forløb eller via min løbende hotline-tjeneste.


Som DPO er du også velkommen til at tilmelde dig mine kurser og workshops, hvoraf en del vil være målrettet mod DPO'er og andre dedikerede GDPR-medarbejdere.


Hvis du som DPO skal i gang med DPO-tilsyn og gerne vil have en hjælpende hånd fra en, der har prøvet det før, kan jeg hjælpe med opgaven i det omfang, det passer jer.


Hvis I mangler en afløser, når jeres DPO skal på ferie eller orlov, eller ved andet fravær, kan jeg være vikar.


Jeg tilbyder at passe opgaverne som databeskyttelsesrådgiver (DPO) som en ekstern DPO-funktion.

Kurser og workshops

Min erfaring fortæller mig, at oplysning og uddannelse er vigtige forudsætninger for en fornuftig og hensigtsmæssig håndtering af databeskyttelsesreglerne.


Datatilsynets praksis viser os også, at et enkelt kursus i 2018, hvor GDPR kom i kraft, ikke kan stå alene. Se Datatilsynets afgørelse med alvorlig kritik.

Efter min opfattelse bør organisationen løbende sikre, at både medarbejdere og ledere får tilstrækkelig uddannelse i databeskyttelseslovgivningen. 

Jeg tilbyder undervisning i GDPR for alle medarbejdere, der sidder med persondata i deres daglige arbejde.  


Mange organisationer har særlige GDPR-medarbejdere, som spiller en central rolle i forhold til håndtering af databeskyttelsesreglerne. Det er ekstra vigtigt, at disse medarbejdere er godt uddannede i databeskyttelse og løbende bliver opdateret med den nyeste viden gennem relevante kurser mv.


Jeg tilbyder også workshops og gå-hjem-møder for dig, der er specialist, f.eks. som DPO eller GDPR-specialist. Arrangementerne giver dig mulighed for at holde din viden opdateret og komme i dybden med de enkelte emner og samtidig sparre med kollegaer fra andre organisationer.

Gratis gå-hjem-møde med Nyt om persondataret. Underviser med ekspertise og erfaring fra Datatilsynet.
GDPR kursus for medarbejdere i stat, region og kommuner. Underviser med ekspertise og erfaring fra Datatilsynet.
Workshop om GDPR emner for DPO'er og GDPR specialister. Underviser med ekspertise og erfaring fra Datatilsynet.

Gå-hjem-møder 


14. juni 2023: Nyt om persondataret samt mulighed for at netværke. Vi ser på de seneste afgørelser og vejledninger fra Datatilsynet og Det Europæiske Databeskyttelsesråd, EDPB.


Kl. 15:00 - 16:30. Gladsaxe Hovedbibliotek.

Pris: Gratis. Plads tildeles efter først til mølle princippet.

 
Læs mere

GDPR i den offentlige forvaltning. Heldagskursus


24. august, 5. oktober og 7. december 2023 i Glostrup.

På dette kursus kommer vi igennem de dele af GDPR, som du bør kende til som ansat i den offentlige sektor. Den teoretiske ramme illustreres  med konkrete eksempler fra Datatilsynets praksis og kursisternes hverdag.

Kurset er primært rettet mod medarbejdere i den offentlige sektor. Du kan deltage uanset din stilling og faglige baggrund. Det er ikke et krav, at du er jurist.

Læs mere

Workshops om GDPR. 2½ time fra 9:30 - 12:00


22. juni 2023: Håndtering af brud på persondatasikkerheden.


7. september 2023Fortegnelser og oplysningspligt.


26. oktober 2023: Besvarelse af de registreredes anmodninger om indsigt og øvrige rettigheder.


30. november 2023:
Brug af databehandlere mv.


Læs mere

Om Lena Salin

Med en afbalanceret tilgang understøtter jeg overholdelse af databeskyttelseslovgivningen uden unødige benspænd.


I min omfattende karriere på persondataområdet har jeg rådgivet i både offentlig og privat sektor og har udviklet værktøjer, der understøtter effektiv opfyldelse af GDPR.


Min mangeårige fremtrædende stilling i Datatilsynet har også bidraget til mit omfattende kendskab til kravene i GDPR.


Jeg tilbyder rådgivning, når du skal tackle konkrete udfordringer med persondatareglerne, og en hotline, så du kan ringe, når du har brug for et råd. Jeg arrangerer kurser i GDPR for jeres medarbejdere og workshops for DPO'er og GDPR-specialister. Jeg tilbyder også bistand til DPO'en, når der skal udføres DPO-tilsyn, eller hvis der er brug for en hjælpende hånd ifm. ferie eller andet fravær. Jeg har tegnet rådgiveransvarsforsikring.

CV for Lena Salin

  • Selvstændig i Lena Salin GDPR-rådgivning fra juni 2023.
  • Underviser på DPO-masterclass hos DJØF fra januar 2023.
  • Koncern DPO i Skatteministeriets koncern 2020-2023.
  • Rådgivning om persondataret og informationssikkerhed som advokat og ekstern DPO hos Bech-Bruun 2018-2020.
  • Rådgivning om persondataret og implementering af GDPR som konsulent i PwC 2017-2018.
  • Kontorchef i Datatilsynet med ansvar for bl.a. tilsyn og rådgivning mv. 2000-2017.
  • Konsulent i Registertilsynet 1995-2000.
  • Dommerfuldmægtig i Københavns Byret 1992-1995.
  • Fuldmægtig i Registertilsynet 1988-1992.
  • Cand.jur. 1988.

Kontakt

CVR-nummer
43959670

Copyright © Alle rettigheder forbeholdes